Institutionslånerkort
Er du ansat i en daginstitution, skole eller som dagplejer i Struer Kommune, kan du få oprettet et institutionslånerkort. Der er 6 ugers lånetid på lånerkortet, som kan benyttes til lån af materialer fra børnebiblioteket.
Udstedelse af lånerkort til institutioner
For at få udstedt et lånerkort skal du møde op på biblioteket. Du skal oplyse institutionens CVR-nummer.
Lånerkortet forsynes med en PIN-kode på fire tal, som du selv vælger, som bruges ved udlån af bøger.
Kortet kan ikke bruges til at logge jer ind på biblioteket uden for betjent åbningstid, her skal oprettes et personligt lånerkort.