Lars anbefaler
Fredagsanbefaling Jenny Erpenbeck: ”Kairos”
Af Marie Louise
Jenny Erpenbeck er tysk forfatter, født i Østberlin, dengang på den anden side af muren. Kairos er græsk og betyder noget i retning af det lykkelige øjeblik. Dette øjeblik er i romanens tilfælde forelskelsens mirakuløse øjeblik. De lykkelige er 19-årige Katharina og 53-årige Hans.
Aldersforskellen peger på en Lolita-historie, hvad det også er, men drejet rundt, så historien er fortalt med Lolita perspektiv. Det som gør romanen ekstra interessant er tidsrummet og stedet, nemlig Østberlin i slutfirserne og udviklingen frem mod DDR systemets kollaps og murens fald, men oplevet gennem hovedpersonernes kommunistiske mindset. Der er undervejs en klar parallel mellem de 2 hovedpersoners lille fortælling og den store samfundsfortælling. Kairos modtog en af verdens største litteraturpriser, The International Booker Prize.
