Fredagsanbefaling
Lars anbefaler Naser Khader: Vejen-fra koranskole til folkekirke
Af Marie Louise
For omtrent 7 år siden læste jeg Khaders bog: Bekendelser fra en kulturkristen muslim. Dengang havde han en drøm om at islam kunne reformeres indefra. Han gik kritisk til værks og jeg tænkte med alle de smukke ord om kristendommen, hvorfor tager han ikke konsekvensen. Svaret på mit spørgsmål dengang, er nu kommet med hans nye bog. Som titlen antyder er det en personlig dannelsesrejse, som handler om en udvikling i værdier baseret på tro. Den handler altså ikke så meget om Naser Khaders politiske virke, men de erfaringer han har gjort sig med den religion han kom fra og den religion, som han som nydansker møder i folkekirken. Bogen kan godt virke som et kontroversielt indlæg i integrationsdebatten, men som læser får man en masse viden om de to religioner, som er grundigt funderet i en stærkt engageret formidling.